Fortvilelsen skyldar over meg, som ein bølje på havet.
Fortvilelsen skremmer meg, han presser meg i hjørnet.
Fortvilelsen plagar meg, han er som ein klegg som aldri forsvinn.
Fortvilelsen dreg meg ned i bakken, og sparkar meg om og om igjen.
Fortvilelsen gir meg hovudpine, han surrar rundt og rundt.
Fortvilelsen må vekk, eg klarar ikkje meir. Han tar drepen på meg, no må han bort. Fortvila dreg eg hetta over hovudet og ynskjer at alt skal bli borte.
onsdag 30. september 2009
søndag 27. september 2009
Abonner på:
Innlegg (Atom)